Golem

En golem (af hebraisk gelem ((גלם) = råstof) er en mytisk skikkelse, en levende skabning fremstille af dødt materiale, og givet liv ved en mystisk proces, der indebærer Guds hemmelige navn. Den bedst kendte golem i jødisk folketro blev skabt af rabbi Yehudah Löw fra Prag i 1580 for at beskytte hans jødiske menighed under pogromer.^[1] Fra norrøn mytologi kendes Mokkurkalfe, skabt af ler.

Idéen om golem - at blæse menneskelignende liv i livløst materiale - inspirerede praktiserere af kabbala, både jøder og andre, fra Spanien til Tyskland helt tilbage i 1100-tallet.^[2] De første praktiske opskrifter på at skabe en golem findes i kommentarer til Sefer Yetzirah (Bogen om skabelse). Oprindeligt var frembringelsen af en golem en måde, hvorpå middelalderens jødiske mystikere kom Gud nærmere.^[3]

I Bibelen anvendes ordet "golem" én gang, i salme 139, vers 16, og oversat med "foster": "Da jeg endnu var foster, havde du mig for øje; alle dagene stod skrevet i din bog, de var formet, før en eneste af dem var kommet."^[4] Det ældste bevarede sagn om en golem er fra 1500-tallets Chełm sydøst for Lublin i Polen.^[5]

1. ^ Golem - New World Encyclopedia
2. ^ On The Trail of the Polish Golem | Article | Culture.pl
3. ^ Golem | Jewish Museum Berlin
4. ^ Salme 139:16
5. ^ The Legend Of The Golem Of Prague